Sol og badning kan være meget hårdt for håret – og det er grunden til at dit hår har brug for ekstra pleje om sommeren. Vi har derfor taget en snak med frisørerne i denne frisørsalon i Kolding og her samlet deres bedste tips til, hvordan du bedst plejer og beskytter håret gennem sommeren – både når du har naturligt, ødelagt eller farvet hår.

Det naturlige hår

Det naturlige, ubehandlede hår kræver som udgangspunkt ikke så meget mere pleje end normalt – men der er nogle produkter, der kan give dig et ekstra flot hår. Hvis du f.eks. har fint hår, kan en god volumenshampoo gøre underværker ved at løfte håret og give det ekstra fylde – og en fugtgivende balsam i længder og spidser kan give håret den fugt, det har brug for. Hvis du derimod har mere kraftigt eller krøllet hår, bør du gå efter udelukkende fugtgivende produkter, både når det gælder shampoo, balsam og gerne også en hårmaske/hårkur.

Hvis du gerne vil style dit hår, er en saltvandsspray din bedste ven. Den er nem at bruge og meget effektiv, idet den giver dit hår en rustik fylde og struktur, der fungerer godt i både fint og kraftigt hår.

Sidst men ikke mindst er det også en god idé at bruge en UV-beskyttende spray, gerne med antifrizz-effekt for at beskytte håret mod solen og dermed udtørring.

Farvet hår

Det farvede hår kræver lidt ekstra pleje om sommeren, især når det gælder vedligeholdelse af farvetonen. Solen er nemlig en væsentlig årsag til at farven falmer og bliver mat. Det er lige netop derfor du bør benytte en farvebeskyttende serie af hårpleje om sommeren – gerne både shampoo, balsam og en egentlig maske, der dybdeplejer håret og styrker farvens glans. Det kan også være en god idé at vælge produkter, der ligefrem indeholder farvepigmenter i din nuance for at holde farven ved lige uden et besøg ved frisøren.

Hvis du gerne vil style dit farvede hår, bør du gå efter en både varme- og UV-beskyttende spray kombineres med en shinespray, der beskytter farven og holder den glansfuld. Derudover er det generelt en god idé at bruge en solhat i direkte solskin – og så kan det også beskytte dit hår, hvis du sætter det op, når du f.eks. bader eller soler dig, så det får mindst mulig solpåvirkning.

Ødelagt hår

Det ødelagte hår (f.eks. afbleget hår eller hår, der udsættes for varmestyling) har brug for en del mere pleje om sommeren. Kemien kan nemlig åbne skællaget, så det ikke kan beskytte hårets kerne mere, og det kan føre til knækket hår og spaltede spidser – og det er generelt mere modtageligt over for slid fra f.eks. børster og stylingsredskaber. Hvis du har ødelagt hår – eller generelt varmestyler håret meget eller tit får det bleget, bør du gå efter proteinholdige produkter, der styrker håret samt jævnligt benytte en reparerende hårmaske.

Hvis du gerne vil style håret, kan det være en god idé at vælge et leave-in-produkt, som både er genopbyggende og varmebeskyttende. Derudover bør du helt undgå at få salt- og klorvand i håret, da det kan udtørre dit hår endnu mere og endda føre til misfarvning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.