Flotte og sunde tænder kommer ikke af sig selv. Det kræver at du passer godt på dine tænder hele livet igennem. Men hvad skal man egentlig gøre for at passe godt på sine tænder? Vi har her samlet 5 gode råd til, hvordan du holder dine tænder sunde hele livet igennem.
Børst tænder
Hvis du gerne vil holde tænderne rene og sunde, skal du børste dine tænder to gange om dagen, ideelt lige inden du går i seng og igen når du står op om morgenen. Din tandbørste og tandpasta hjælper nemlig med at fjerne madrester og bakterier fra tænderne, som ellers kan skabe problemer for dig i form af huller i tænderne.
Skift tandbørsten regelmæssigt
En tandbørste holder ikke evigt, og det kan du faktisk også se på den. Det er dog ikke altid nok at vente med at skifte den ud, indtil den ser slidt ud. Den skal gerne skiftes ud minimum hver 3. måned, men gerne oftere, hvis den ser slidt ud før det. Derudover skal du også huske på at vaske din tandbørste efter brug, så der ikke sætter sig bakterier i din tandbørste. Det ødelægger nemlig hele formålet med at børste tænder.
Brug tandtråd
Tandbørsten kan gøre meget, men den kan ikke klare alt selv. Det er især tilfældet, hvis du har tænder, der bakterierne kan sidde og gemme sig for tandbørsten – og det har de fleste af os. Det er derfor altid en god idé at supplere tandbørstningen med tandtråden, gerne minimum én gang om dagen.
Skær ned på søde sager
Sukker er tændernes værste fjende. Bakterierne i munden lever nemlig af sukker og omdanner det til syre, og det kan give huller i tænderne. Det er derfor altid en god idé at skære ned på dit indtag af sukkerholdig mad og drikke, lige fra slik og kiks til sodavand og juice. Hvis du alligevel indtager søde sager, bør du dog skylle munden med vand efterfølgende, så sukkeret ikke sætter sig i dine tænder i mange timer, inden du børster tænder igen.
Husk de regelmæssige tandlægebesøg
Tandlægebesøget stopper ikke med at være en nødvendighed, når man er blevet voksen. Man skal her bare selv huske at bestille tid og komme afsted – og det er uden tvivl en god idé at gøre. Tandlægen kan nemlig fange problemerne i opløbet, så du ikke ender med en masse smerter og en kæmpe tandlægeregning i sidste ende. Det er forskelligt fra person til person, hvor ofte man bør tage forbi tandlægen, men en anbefaling ligger mellem hvert halve og hvert hele år. Din tandlæge kan dog give dig en bedre anbefaling. Hvis du ikke har en tandlæge, bør du se at få bestilt tid hurtigst muligt, f.eks. hos denne tandlæge i Odense.